fbpx

Komorebi Garden åbner havelågen til et unikt elektronisk univers

Foto: PR

De to gymnasievenner, der udgør Komorebi Garden, udgav i fredags det sanselige nummer “The Ceiling”, der er duoens første udgivelse i 2021.

I fredags løftede Komorebi Garden sløret for deres første udgivelse i 2021 i form af singlen “The Ceiling”. Det elektroniske nummer er eksperimenterende i sin sammensætning af forskellige lydelementer, hvor produktioner på overfladen har et minimalistisk udtryk, men stadig føles komplekst, især i vokalharmonierne, der væver sig ind og ud mellem hinanden. Med en storslået produktion, legende percussion og en jordnær vokal er “The Ceiling” et nummer, der rummer så meget, at man er nødt til at høre den et par gange for virkelig at mærke alle indtrykkene.

Komorebi Garden består af producer Eigil Jespersen og sanger Ronja Andersson, der mødtes på den konservatorieforberedende uddannelse MGK. I løbet af deres første år på gymnasiet besluttede de sig for, at slå hovederne sammen og skabe det projekt, der ville blive til Komorebi Garden. Efter allerede at have opbygget en lovende diskografi, kan vi ikke vente med at se, hvad fremtiden bringer for den elektroniske duo.

Du kan høre “The Ceiling” på Spotify her.

Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com