fbpx

Tæt på solen kan du finde de københavnske støj-rockere Writhe

Foto: Jonathan Keren-Klaris (Pressebillede)

Writhe flår det hele fra hinanden for at samle det i en støjfyldt og storslået kærlighedsfortælling til egoet på deres seneste single “I Am The Sun”.

Med nyt album på vej har det København-baserede noise-rockband Writhe for nylig udgivet singlen “I Am The Sun,” med dertilhørende musikvideo. Sangen er en fortælling fra et egos perspektiv der mener at være lige så stor og fantastisk som solen i en kredsen om at turde have kærlighed til sig selv. Sangen efterlader lytteren med følelsen af at noget er på vej, ligesom albummet Awaiting a Tide prøver at udforske hele vejen igennem.

Kvartetten forsøger at ramme en bestemt fornemmelse af at alt er lige ved at falde fra hinanden når de skriver sangene og giver plads til at følelserne kan få afløb. Writhe undersøger musikken og udforsker de menneskelige følelser igennem kreativiteten. Når det er gjort beskriver de resultaterne med skæve arrangementer og nøjagtig sangskrivning der sætter ord på hvor forskellige vi kan være som mennesker.

Bandet fejrer at de kan slippe albummet løs med en række koncerter umiddelbart efter udgivelsen:

29.01.22 – København, Mesteren og Lærlingen

03.02.22 – Aalborg, 1000fryd

05.02.22 – Aarhus, Sway

Albummet Awaiting a Tide udkommer den 28. januar og indtil da kan du gå og glæde dig med singlen “I Am The Sun” som du kan finde her.

Asger Thede Jensen
asgerjensen@bandsoftomorrow.com