fbpx

Øhavet Festival udvider deres ambitiøse musikprogram

Foto: Ydegirl // Luke Abby (Pressebillede)

Øhavet Festival gentager successen fra sidste år, med deres fejring af livet på havnen, og inviterer til god musik, lækker mad + vin fra lokalområdet og samvær på havnen i Marstal. I dag kan de løfte sløret for yderligere tre navne til deres stærke musiklineup!

På Ærø kan du til sommer opleve anden installation af Øhavet Festival, som fejrer livet på havnen i de skønne omgivelser i Marstal, med deres kunstnerisk ambitiøse og mangfoldige program. Du vil blandt andet kunne opleve Erika De Casier og Bremer/McCoy som blev annonceret tidligere på året, og i dag er yderligere tre navne blevet føjet til plakaten. Den norske elektro-duo Smerz, eksperimenterende producer-/sangskriver Ydegirl samt den legesyge multiinstrumentalist IB101 pryder per dags dato programmet for festivalen i det sydfynske øhav.

Udover musik er der lagt op til hygge under åben himmel hvor der vil være lækker mad, liflig naturvin, talks og oplæsninger af diverse litteratur. Mere info om festivalen kan findes her.

Asger Thede Jensen
asgerjensen@bandsoftomorrow.com