fbpx

VIDEOPREMIERE: Yepha giver sine modstridende følelser modstand

Foto: Mathias Peldrup Gade (Pressebillede)

Yepha pakker sine modstridende følelser ind i et fængende hook og et tungt beat på sin nyeste single, der beskriver det førstehåndsindtryk man har svært ved at se forbi. Med til singlen følger der nu en lækker musikvideo, hvor rapperen konfronterer og konfronteres af disse følelser.

Med sin erfarne pen skriver Yepha maleriske tekster, der tager lytteren igennem hans komplicerede men universelle følelser omkring en pige, som han ikke tør give sig fuldstændigt hen til. Pigen, som sangen “Afhængig” handler om, er måske ikke guds bedste barn efter første øjekast, og dette førstehåndsindtryk gør det nemt for Yepha at komme med en masse undskyldninger til, hvorfor det ikke skal blive til noget. Her knytter rapperen selv et par ord til:

– Jeg oplever tit, at jeg ikke tør give mig hen, når jeg får følelser for en pige. Jeg kommer med en masse undskyldninger til mig selv, for ikke at give slip og følge med i det som burde være det mest naturlige for alle: at åbne op og forfølge kærligheden.

I musikvideoen, som i dag har premiere her på siden, vises forskellige stemninger frem med intense close-ups af rapperen og mere lette klip af tidligere X-Factor vinder Jasmin Dahl, som med et smil på læben bytter om på rollerne. Først konfronterer Yepha sine følelser, som personificeres af Jasmin Dahl, men han må alligevel se sig selv forført, når det er ham der indtager sædet.

Lige her kan du altså for allerførste gang opleve musikvideoen til sangen “Afhængig!”:

Asger Thede Jensen
asgerjensen@bandsoftomorrow.com