fbpx

CHILI varmer Byhaven op til endnu en omgang Bands of Tomorrows Uimodståelige

Foto: Otto Godthjælpsen (Pressebillede)

Igennem livlige produktioner indkapsler CHILI lyden af en generation af følsomme unge mennesker og deres komplekse tanker om livet. Det har vi længe været vilde med her på redaktionen, og nu kan vi glædeligt præsentere den unge artist i Byhaven til vores Uimodståelige arrangement den 22. juni.

Med en solid 2. plads i X-Factor som startskud begav CHILI sig i 2020 ud i et musikalsk virke, hvor hun sammen med sine fans har forsøgt at finde sit fodfæste som artist. Dette kulminerede tidligere i år med EP’en Leaving Nothing Unsaid hvor man som lytter bliver taget helt med ind i det kludrede tankemylder som CHILI, og mange andre unge oplever i en tid som denne. Med sin musik forsøger hun nemlig at repræsentere en generation af følsomme unge mennesker, der samtidig er utrolig velreflekterede samt gode til at finde forklaringer og sætte ord på disse følelser. Dette afspejler CHILI igennem sine fintfølende tekster som pakkes ind i et minimalistisk og levende lydbillede. CHILIs musik er altså derfor både utroligt nærværende for lytteren og meget nemt at danse til.

Det lyder jo som en perfekt mixet cocktail, hvilket er grunden til at vi nu glædeligt kan præsentere CHILI som en del af lineuppet til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven den 22. juni. Her glæder vi os utroligt meget til at opleve CHILI der med sikkerhed vil komme til at fortrylle hele Byhaven med sin underskønne vokal, og vi håber selvfølgelig at i har lyst til at være med! Lige her kan du finde CHILIs seneste single “Dry Your Tears” der dykker endnu dybere ind i sangerindens tankevirksomhed:
Spotify
Apple Music

Asger Thede Jensen
asgerjensen@bandsoftomorrow.com