fbpx

Nordiske hits // uge 38

Foto: Theodor Praem // Johanna Hvidtved (Pressebillede)

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har i denne omgang opdateret vores Nordiske Hits-playliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig på Nordens musikscene.

Theodor Praem – Påfugl

I sidste uge udgav Theodor Praem sin debutEp debut. Vi har udvalgt sangen “Påfugl”, der er tredje nummer på Ep’en. Theodor Praems musik trækker på greb fra mange genre og samler det i et anderledes popunivers, der både rummer groovy bas og bossanova guitar. “Påfugl” er en svajende popsang, der har fundament i et barndomsminde:

Da jeg var barn, var der en dag, jeg rendte rundt i Fabriksparken i grænselandet mellem Albertslund og Glostrup. Et kæmpe industrikvarter fyldt med lagerhaller, lastbiler og Scientologys hovedkontor. Jeg boede i nærheden og frekventerede ofte området. Denne dag stødte jeg på en påfugl spankulerende mellem de grå bygninger, mørkeblå lastbiler og gaffeltrucks. Et absurd syn. Jeg husker, hvordan jeg spekulerede på, hvordan den var havnet her. Var den fri? Var den på flugt? 15 år senere ramte tankerne mig igen, og det var grundinspirationen til sangen.

Nou – Sådan her

NOU er ude med den dejligt opløftende popbasker “Sådan her”. Når man lytter til sangen er det meget svært at forestille sig, at sangen blev skrevet i NOU’s værste periode i hendes liv.

Jeg skrev og indspillede “Sådan her”, min gladeste sang indtil videre, d. 23 april 2021, mens jeg selv var det laveste sted i mit liv. I hele april måned havde min onkel været indlagt på hospitalet i intensiv koma, han var sund og rask, men han fik corona og det ændrede hele min families hverdag. Lægerne havde fortalt mig denne dag, at min onkel var i en meget kritisk tilstand og de ikke regnede med at han ville kunne klare det. Frederik, min producer, vidste hvad der skete i mit liv, han ville have at jeg skulle blive hjemme og slappe af, men jeg var nødt til at komme på andre tanker. Vi stod nede ved elevatoren ved studiet på Njalsgade, han kiggede på mig med et trist blik, og jeg sagde “vi skal bare lave musik i dag, vi snakker ikke om noget, jeg har brug for at komme væk og tænke positivt”

veiles – Holding Hands

ENDELIG er der ny musik fra fantastiske veiles. Musikeren der i 2021 nåede finalen i karrierekanonen, har siden februar kun haft en sang ude på streamningtjenesterne, og vi er mange der har ventet i spænding på hvornår det næste ville komme. Nu er sangen “Holding hands” og den skuffer bestemt ikke. “Let’s Pretend…” indleder sangen, hvor veiles fløjlsbløde vokal luller dig ind i et varmt kram. Man kan ikke andet end at blive glad og varm, når man lytter til nummeret.

Ellers tilføjet:
Andreas Langvad – let it burn
BATHSHEBA – Something About Her
DAYYANI – On & On
Dis – Overtime
ELOQ – LOSE YOU
Eyôi Horsdal – old friends
Frum – Universe
GIMI – Worth the Calories
Inger Nordvik – Secret
Jenny Bakke – New Life
Josephine Sillars – Bad Dream
Kristin Dahl – Sunny Sunday
Looney Gloomers – Muscles
MALU – Never On Time
Memoria – Girl
O.P Told Me – She Gave Me Flowers
Peter Wangel – Vægtløse dage
Sander Sanchez – Holy Water
The Adam – Geronimo
The Victim – Ghost House
UNO SOUL – All It Means
Venus Future – The Girl From The Fucked Up Planet Next To Venus

Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com