Sandheden er i forfald hos Vera Decay

Foto: Zuhal Kocan (Pressebillede)

Det er i al fald det, der kan udledes af den dansk/islandske indie-duos navn. Der er dog ikke det mindste forfald at høre, når man lytter til deres debutsingle “Cinders.”

Bag Vera Decay finder man de to venner islandske Gabriel Caceres og danske Markus Brandt. De mødte hinanden på Rytmisk Center i København og da corona lukkede skolen, rykkede de i første omgang hjem i det hjemmelavede studie i soveværelset og senere til deres eget studie på Amager.
Her har de i snart 2 år arbejdet isoleret fra andre og er nu klar med deres første singleudspil ’Cinders’, der på én og samme tid er drømmende og tilbagelænet samt vedholdende og insisterende og hvor deres respektive musikalske rødder alkymiseres i en fælles lyd. Det tilbagelænede beat og bassen driver tålmodigt sangen frem og viser Gabriels sans for at bygge en produktion op, der tager lytteren i hånden og takt for takt guider fra sofaen og ud til køkkenfesten. Den mellow vibe bliver masseret godt ind inder huden af Markus karakteristiske og fortællende stemme, der på tilbageholdenden vis skinner klart igennem med slidstærke kvaliteter.

Duoen er i fuld gang med at færdiggøre flere sange og det er absolut ikke det sidste vi har hørt fra Vera Decay.

Du kan lytte til “Cinders” lige her

Tags:
Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com