fbpx

Nordiske Hits // Uge 4

Foto: Bo Milli // Synne Sofi Bønes (Pressebillede)

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Bo Milli – “Good Kid”

Fra norske Bergen, kommer indierock sangeren Bo Milli med et nummer til de dage hvor det hele kan følelse overvældende. I en verden med klimatopmøder og usikkerheder for fremtiden, er det ikke kun de “voksne” der føler pres. Fra en teenagers synsvinkel kan det næsten virke umuligt at gøre en forskel. Med “Good Kid” sætter Bo Milli ord på den utilstrækkelighed og magtesløshed mange af os kan føle til tider. Det indie rockede nummer indeholder et stærkt omkvæd hvori Bo Milli viser hvorfor lige netop dette nummer hører til i toppen af vores Nordiske Hits i denne uge. “Good Kid” har et nuanceret politisk budskab, om faktisk at acceptere sine utilstrækkeligheder på de dage hvor det kan virke hårdest. Nummeret indeholder også et flot lydbillede som falder helt naturligt sammen med Bo Milli’s effekterede stemme, og kunne let være det næste soundtrack til din yndlings coming-of-age film.

MAAD ZEN & ACEMADEIT – “Wow”

MAAD ZEN & ACE MADE IT giver dig med nummeret “Wow” en vibe som både er mørk og forførende. De fortæller en historie om vejen til succes og anerkendelse, i de kolde og mørke måneder der i denne tid lægger sig som en dyne over skandinavien. MAAD ZEN’s vokal på dette track kunne minde om et velkendt Phlake-nummer og formår at give hiphoppen en blanding af dybtfølte drømme, og en mere klassisk hip-hop stemning når ACEMADEIT træder ind på nummeret. “Wow” flyder mellem hiphop og RnB genrens hjørner, og finder et leje et sted midt i mellem.

Whose Rules – “I Don’t Care”

Norske Whose Rules skabte i ensomheden og isolationen under den to år lange pandemi “I Don’t Care” alene i vildmarken på en lille gård i et selvskabt studie. Manden bag Whose Rules er Marius Elfstedt som både har skrevet og produceret nummeret “I Don’t Care”. Elfstedt har fungeret som bagmand for utallige norske og internationale kunstnere, før han nu selv er aktuel med eget projekt. Indiepopnummeret “I Don’t Care” indeholder smukke synthezisere og guitarsymfonier som sammen med hans rolige og behagelige stemme danner en melankolsk og håbefuld stemning, som omfavner ungdomslivet der bevæger sig ind i voksenlivet. “I Don’t Care” er en perfekt sang at sætte på repeat i de kolde vintre måneder hvor solen stille og roligt pipper frem i længere og længere tid.

Ellers tilføjet:

ash olsen – “CRAZY BITCH!”
auxilo – “After the war”
Blind mand ser farver – “KUNSTEN AT VÆRE USYNLIG”
Edgar Homeros – “”Heartless”
I sky – “Månelys”
Inger Nordvik – “Echo”
Jeona – “Halfway”
Jerka – “Quand on y pense” (feat. akcet)
jonsjooel – “Noise I,II,III”
julie ellinor – “Dreamer”
karmacoda – “Dare”
Laenz – “Letter”
Lasse Dein – “Så ved man, hvad man får”
Lasse Storm – “Ærlig talt”
Mikkel – “Hallway”
Nanna.B – “Artemis” (feat. Pink Siifu)
Say Lou Lou – “Waiting for a Boy”
tender youth – “Arbitrary Love”
Tobias Arbo – “Within”
Vera Decay – “Running”
Vilma – “Lysere Dage”
WIINSTON – “Care4”

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com