fbpx

VEGA’s fællessangsprojekt graver dybt i den danske sangskat

Foto: Zuhal Kocan (Pressebillede)

VEGA har gennem de seneste tre år dykket ned i den store danske sangskat og arbejdet med sange som er med til at fortælle historier om Danmark. Dette store arbejde er blevet til pladen VEGA hylder dansk sangskat, som udkom i denne uge.

VEGA har samlet en gruppe danske musikere og har taget fællessangen til sig. Ideen bag dette projekt er at hylde den danske sangskat og musikhistorie. VEGA hylder dansk sangskat indeholder sange der spænder over 200 år, den ældste er skrevet i 1812 og den nyeste i 2020. På albummet er der størst fokus på ældre sange, som igennem historien har formet dansk musik og maler billedet af hvad Danmark er og var.

Vi har budt op til fællessang og sunget med danskerne fra sund til klit. Vi er gået på opdagelse, har leget og udforsket i sangskatten og fællesskabet i at synge sammen. Vi har kigget dybt i den danske sangskat og fundet en et hav af gode sange, som vi har leget med og prøvede at give dem en vega’sk tone.

Musikergruppen der sammen har forsøgt at give nyt liv til vores alle sammens sangskat, består af blandt andre Sys Bjerre, Søren Koch, Nikolaj Busk og Maria Jagd. Musikken er indspillet i Farvemøllen i København i vinteren 22/23. De udvalgte sange er skrevet af danske legender som Jeppe Aakjær, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Kim Larsen og Stine Pilgaard. De medvirkende kunstnere har udvalgt sangene og givet deres bud på tekster der betyder noget for Danmark, for danskerne og for vores fælles forståelse.

Du kan lytte til VEGA hylder dansk sangskat her

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com